DET FÅR DU SOM MEDLEM

Viborg Kunstforening tilbyder årligt 8 til 10 arrangementer.
Heraf 4 kunstudstillinger flere med kunsthåndværk og design.

I forbindelse med den enkelte udstilling kan der være artist talk og foredrag.

Udstillingerne vises normalt i Pakhuset v/Fischers Plads.
Foreningens medlemmer har gratis adgang til udstillingerne.

Derudover arrangerer foreningen kunstrejser samt kunstture i og uden for Viborg med besøg på museer/kunsthaller samt hos kunstnere og virksomheder.

Foreningens medlemmer modtager elektronisk et halvårsprogram til orientering samt en invitation til det enkelte arrangement.

GEVINSTER TIL MEDLEMMERNE

Viborg Kunstforening indkøber årligt ca. 25 kunstværker.
På foreningens generalforsamling i marts måned trækkes blandt alle medlemmer fra det foregående år lod om ca. 20 hovedgevinster til en samlet værdi på ca. 30.000 kr.

Gevinsterne er bl.a. købt hos de kunstnere, foreningen har udstillet.

Blandt fremmødte til generalforsamlingen trækkes lod om ca. 5 – 8 mindre gevinster.

HVERVEKAMPAGNE

Skaf 2 nye medlemmer – og få en hvervegave!

I forbindelse med Allan Nordmarks udstilling af grafiske værker fra Povl Christensen på Viborg Museum i efteråret 2013 erhvervede Viborg Kunstforening den store serie Jammers Minde.

Kunstforeningen udlover nu en del af disse værker som hvervegave, så længe lager haves. Ved hvervning af to nye medlemmer til Viborg Kunstforening modtager man et tryk.

De nye medlemmer skal på deres indmeldelse angive hvem, de er blevet hvervet af, og den pågældende vil derefter modtage et tryk. Man får også en hvervegave ved en parindmeldelse.

Ved “Indmeldelse” under fanebladet “OM OS” kan du læse mere.

Med venlig hilsen
Hans Henrik Jacobsen
Viborg Kunstforening